Denne udtalelse om situationen gav mig en byrde, og jeg blev mere overbevist end nogen sinde at det var min pligt, selvom jeg var syg, at gå frem i tro på at arbejde, stole på at Gud gav mig styrke. Vi tog sagen igen til Herren i bøn. Vi vidste at han er en mægtig Helbreder der kunne genoprette både min mand og jeg selv til sundhed, hvis det var til hans ære at gøre dette. Det virkede vanskeligt at handle når man er træt, syg og modløs. Jeg følte til tider at Gud ville gøre rejsen til en velsignelse for os begge, hvis vi går det og stoler på ham. Tanken kom ofte op i mit sind: Hvor er din tro? Gud har lovet: ”Som dine dage skal din styrke være.”