Jeg forsøgte at opmuntre min mand; han tænkte at hvis jeg kunne gennemgå trætheden, og arbejde på lejren, ville det være bedst mig for mig at gå; men han kunne klare tanken at ledsage mig, med hans svaghedstilstand, ikke arbejde, hans sind var omtåget med fortvivlelse, og han var selv genstand for sine brødres medynk. Han havde kun siddet meget lidt op siden hans pludselige angreb, og virkede ikke til at blive stærkere. Vi søgte Herren igen og igen, håbede at der ville være en rift i skyen, men ikke noget særligt lys kom.