Da Kristus steg til himmelen, forlod han kirken og hvad der hører til som en betroet tillid, til sine efterfølgere, påbød dem at den skulle holdes i en blomstrende tilstand. Dette arbejde kan ikke efterlades prædikanter alene, eller nogle få ledende folk. Ethvert medlem bør føle at han er gået ind i en højtidelig pagt med Herren, for at arbejde for sin sags bedste interesse, til enhver tid, under alle omstændigheder. Enhver bør have en del at gøre, en byrde at bære, og derved investere noget i tid og interesse, for kirkens liv og fremgang. Hvis alle således nærer et personligt ansvar, vil de gøre stor fremgang i åndelige ting. Den højtidelige byrde der påhviler dem burde ofte få dem til at søge Gud i bøn efter styrke og nåde.