Den spedalske blev pålagt at bo uden fra menneskenes boliger, og når nogen person nærmede sig måtte han råbe sørgmodigt: ”Uren, uren!” Så den rejsende ikke kom for nær og kom i fare for smitte. Men idet den spedalske ser Jesus i det fjerne, den Mægtige Helbreder, stilnes dette råb, og den mest indtrængende bøn bryder ud fra hans læber: ”Hvis du vil, så kan du gøre mig ren.” En sådan appel blev ikke gjort forgæves. Svaret kom tilbage til ham: ”Jeg vil, være ren.” Toldere og syndere trængtes omkring den velsignede Frelser, efter et håbefuldt ord, for den ene berøring med hans finder vil helbrede deres forskellige sygdomme. Han havde et venligt ord og blik til enhver. Selvom han var himlens Majestæt, proklamerede han ikke sin ophøjede karakter, og krævede det forbehold som retmæssigt tilhørte ham. Men han gik tværs over jorden, træt, sulten og ofte bedrøvet, fordi menneskene ikke mærkede deres behov for de velsignelser han kom for at give dem.