Da han var i de mest modløse forhold, som ville have haft en nedtrykkende indflydelse på halvhjertede kristne, er han fast i hjertet, fuld af mod og håb og glæde, og udbryder: ”Glæd dig altid i Herren, jeg siger dig, glæd dig.” Det samme håb og den samme glæde kunne ses på skibsdækket, da stormen slog omkring ham, og skibet blev slået i stykker. Han gav ordre til skibets kaptajn og sparede alles liv ombord. Da det blev drevet til en barbarisk ø, var han den mest selvhjulpne, det mest hjælpsomme for at hjælpe sine medmennesker fra vandgraven. Hans hænder fik træet til at tænde ilden til gavn for de forfrosne skibbrudne passagerer. Da de så at den dødelig giftslange bed sig fast i hans hånd, blev de fyldt med rædsel; men Paulus rystede den fattet ned i ilden, vidende at han ikke blev skadet, for han havde ubetinget tillid til Gud.