Selvom jeg bad i månedsvis for at Herren vil gøre min sti så tydelig at jeg ved at jeg ikke begår nogen fejltagelser, var jeg stadig nød til at sige at ”Gud lægger et slør over mine øjne.” Men da jeg havde indtaget plads i toget, kom forvisningen om at jeg handlede i overensstemmelse med Guds vilje. Mange venner var kommet til stationen for at se os rejse. Det var et sted med megen forvirring, og jeg kunne ikke klare noget af den slags i månedsvis. Men det gav mig ingen problemer nu. Den liflige fred som Gud alene kan give, blev tildelt mig, og jeg fandt hvile i Jesus, ligesom et træt barn.