Ved en særlig aftale med jenbaneselskabet fik vi udlovet en vogn til os selv fra Mojave. Dette fik vi på nær af tre høflige passagerer. Omstigningen på dette sted skete med meget små vanskeligheder. Den vogn vi skulle sidde i blev trukket op på siden af den i var i, og vort gods blev hurtigt og let overført. Vi blev passet godt, og var taknemmelig for muligheden for at vi kunne rejse et bedealter og få en religiøs godstjeneste om sabbaten. Fra tid til anden droppe nogle af togfolkene ind og lyttede. Min opmærksomhed blev henledt til en ung mand som så meget utilpas ud under gudstjenesten. På et tidspunkt så han ud til at græde, og ville igen vise megen fornøjelse. Han sagde derefter til en af vore, at det var den første bøn han havde hørt i fem år; men da han var hjemme i sin ungdom, bad hans forældre bønner dagligt.