Review and Herald 16/09 1862

Et uddrag fra et brev, skrevet til en fjerntboende veninde.

I vort land har vi nu tegn på hvor alvorligt det er at tage let på, eller sætte sig op imod og vise illoyalitet mod vort lands regering eller forfatning. Og tænk da over hvor stor forbrydelse det er at træde på og foragte Guds lovs regering, og bøje sig ned og overholde en paveinstitution, dannet af syndens menneske, som ophøjede sig selv over Gud, og som er Guds store fjende. Er dette ikke det højeste og mest himmel-forvovede oprør? Fortjener det ikke den højeste straf? Vil Gud tage dem til himlen, og til hans egen herlige nærhed, som åbenlys overtræder en af ti buds lovens tydelige forskrifter? Nej, nej. Det kan aldrig blive til, at han der vil tage dem der lever i oprør mod hans hellige lov i himlen, iblandt rene engle i himlen, der glæder sig over at gøre hans vilje, og adlyde lovene fra hans retfærdige regering, for at der kommer et andet oprør. I himlen vækkes vreden over menneskets åbenlyse og vovede oprør imod Guds hellige lov.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.