Det had der henvises til i Luk. 14, 26, betyder en mindre grad af kærlighed. Vi skal have den højeste kærlighed til Gud, og vore venner skal elskes dernæst. Vor kærlighed til mand, hustru eller moder, må være lavere end kærligheden til Gud. Vor kærlighed til disse kære slægtninge må ikke være blind og selvisk, og få os til at glemme Gud. Når disse slægtebånd får os til at foretrække dem og ignorere sandheden, vi elsker dem mere end at elske Jesus, og er ham ikke værd. I denne frygtelige tid hvor vi behøver en arm til at beskytte og skærme os, er stærkere end faderens, broderens eller mandens arm, og skal kalde på Ham, som vi elskede over ham, hvem vi ikke vil svigte for ham. Han vil sige: Lad dem udfri dig, lad dem redde dig. Jeg gav dig et bevis på min kærlighed. Jeg forlod min Faders herlighed, og hele min majestæt og glans, og kom til en verden forbandet af synd og besmittelse. For din blev jeg fattig, så du kunne blive rig ved min fattigdom. Jeg bar spot og hån, og døde en skammelig død på korset, for at frelse dig fra håbløs fortabelse og død. Alligevel vækkede dette ikke min kærlighed nok til at adlyde mig, og lede dig til at ønske min gunst frem for jordiske venners gunst, som kun har givet dig svage beviser på deres kærlighed. Jeg kender jer ikke; gå bort fra mig.