Jeriko var en by som blev helliget til den mest overdrevne afgudsdyrkelse. Indbyggerne var meget velstående. Alle de rigdomme som Gud havde givet dem tilskrev de som gaver fra deres guder. Guld og sølv var i overflod. Ligesom folk før vandfloden, var de korrupte og blasfemiske. De hånede og udæskede himlens Gud med deres onde gerninger. Guds domme blev vakt imod Jeriko. Det var en fæstning. Men hærføreren for Herrens hær kom selv fra himlen for at lede Himlens hære ind i angrebet på byen. Guds engle lagde hånd på de massive mure og fik dem ned på jorden. Gud havde sagt at Jerikos by, skulle forbandes, og at alle ville gå tabt undtagen Rahab og hendes hus. De skulle reddes på grund af den velvillighed som Rahab udviste over for Herrens budbringere. Herrens ord til folket var: »Men I skal tage eder vel i vare for det bandlyste, så I ikke attrår og tager noget af det bandlyste og derved bringer bandet over Israels lejr og styrter den i ulykke.« »På den tid tog Josua folket i ed, idet han sagde: »Forbandet være den mand for Herrens åsyn, som indlader sig på at opbygge denne by, Jeriko. Det skal koste ham hans førstefødte at lægge grunden og hans yngste at sætte dens portfløje ind.« Jos. 6,18.26.