Review and Herald 16/09 1873

Laodikæamenigheden

Gud leder sit folk, skridt for skridt. Det kristne liv er en stadig kamp, og en march. Der kan ikke hviles fra krigen. Det er ved stadige, uophørlige anstrengelser at vi fastholder sejren over Satans fristelser. Som et folk skal vi triumfere i sandhedens klarhed og styrke. Vi understøttes fuldt ud i vore standpunkter af en overmådelig mængde tydelige skriftlige vidnesbyrd. Men vi mangler rigtig meget bibelsk ydmyghed, tålmodighed, tro, kærlighed, selvfornægtelse, årvågenhed, og en opofrelsesånd. Vi behøver at opelske bibelsk hellighed. Synden hersker iblandt Guds folk. Laodikæamenighedens tydelige irettesættelsesbudskab modtages ikke. Mange klynger sig til deres tvivl og deres kære synder, medens de er så meget bedragede, at de taler og føler at de ikke har brug for noget. De tror at Guds Ånds vidnesbyrd i form irettesættelser er ubetimelig, eller at det ikke gælder dem. Disse har de største behov for Guds nåde og åndelig skarpsindighed, så de kan opdage deres mangel på åndelig kundskab. De mangler næsten alt der er nødvendig for at udvikle kristen karakter. De har ingen praktisk kundskab til bibelsandheden, som leder til beskedenhed i livet, og tilpasser deres vilje til Kristi vilje. De lever ikke i lydighed mod alle Guds forlangender.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.