Prøvende tider kommer til alle. Hvordan optræder vi, når Gud undersøger og prøver os? Går vore lamper ud? Eller holder vi dem stadig brændende? Er vi forberedt på alle eventualiteter ved vor forbindelse med ham, som er fuld af nåde og sandhed? De fem kloge jomfruer kunne ikke overføre deres karakter til de fem uforstandige. Vi må danne vor karakter som enkeltpersoner. Den kan ikke overføres til en anden, selv om ejermanden var villig til at bringe offeret. Vi kan gøre meget for hinanden, medens det stadig er nådens tid. Vi kan give en fremstilling af Kristi karakter. Vi kan trofast advare de fejlende. Vi kan tilrettevise og irettesætte med al langmodighed og belæring, idet vi hjemfører den hellige skrifts lære til hjertet. Vi kan vise inderlig medfølelse. Vi kan bede med og for hinanden. Ved at leve et forsigtigt liv og vedligeholde en hellig livsførelse, kan vi give et eksempel på, hvordan en kristen bør være; men intet menneske kan give en anden sine karaktertræk. Lad os på behørig vis overveje den kendsgerning, at vi vil blive frelst, ikke i flok, men som enkeltpersoner. Vi vil blive dømt i overensstemmelse med den karakter, vi har dannet. Det er farligt at undlade at berede sjælen for evigheden og at vente med at slutte fred med Gud, til man ligger på dødslejet. Det er ved livets daglige handlinger og ved den ånd, vi åbenbarer, at vi bestemmer vor evige skæbne. Den, som er trofast i det små er også trofast i det store. Hvis vi har gjort Kristus til vort forbillede, hvis vi har vandret og virket efter det eksempel, som han gav os i sit eget liv, vil vi være i stand til at klare de alvorlige overraskelser, vi vil komme ud for, og sige af hjertet: ”Ske ikke min vilje, men din.”