Review and Herald 17/09 1895

Har I olie i jeres kander og lamper?

Når man læser denne lignelse, kan man ikke undgå at få medlidenhed med de uforstandige jomfruer og spørge: ”Hvorfor delte de kloge ikke deres olie med dem?” Men når vi anvender lignelsen åndeligt, kan vi se grunden. Det er ikke muligt for dem, som har fået tro og nåde, til at dele deres forråd med dem, som ikke har. Det er ikke muligt for dem, som har gjort et grundigt arbejde i hjertet, at overføre værdien heraf til dem, som kun har gjort et overfladisk arbejde. Lignelsen hensigt er at påpege faren ved et overfladisk arbejde. Mange bekender sig til at være kristne, og i nogen tid mærkes deres halvhjertethed ikke. Forskellen mellem dem og de mennesker, som har ægte gudsfrygt, træder ikke synligt frem. Denne lignelse maner til alvorlig eftertanke. Idet vi betragter den, bør vi spørge os selv: Handler vi efter Kristi ord? Bygger vi på klippen? Gør vi vor kaldelse og udvælgelse urokkelig i vor prøvetid? Vi bør ikke berolige vor samvittighed i forventning om Himmelen, når vi ikke bærer de karaktertræk, der er betegnende for kristenlivet. Paulus siger: ”Jer selv skal I ransage, om I er i troen; jer selv skal I prøve! Mærker I ikke på jer selv, at Jesus Kristus er i jer? Eller står I ikke prøve.”

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.