De ti jomfruer syntes alle at være rede til brudgommens komme, og dog bragte prøven den kendsgerning for dagen, at de fem ikke var rede. De, som har sand gudsfrygt, agter og ærer Guds lov. Ved Kristi nåde aflægger de i deres liv vidnesbyrd om lovens principper og vil ikke bryde et eneste af Guds bud med vilje. De forestår disse ord: ”At adlyde er mere værd end slagtoffer, og at være lydhør er mere værd end væderfedt.” De overgiver sig til Kristus, som leder mennesker til at angre deres synder, tilgiver den angrende sjæl og iklæder ham sin egen retfærdighed. Den omvendte sjæl hader synden; han hangiver sig ikke til selviskhed, egenkærlighed og indbildskhed eller fortsætter med dag efter dag at hæve at være en kristen og alligevel vanære Kristus ved at lade karakteren give et forkert billede af ham. De, som begår denne fejl og går videre fulde af selvretfærdighed, har i virkeligheden ikke taget det første skridt mod Himmelen. Det første skridt er overbevisning om synd, det andet er angrer og lydighed. Den sande gudfrygtighed ophøjer ikke sig selv.