"Jeg er den sande vin, og min fader er vingårdsejeren." Vor himmelske far plante en prægtig vin på jorden, hvis frugt tildeler menneskebørnene evigt liv. Men denne dyrebare plante viste sig for menneskers øjne som en rod af den tørre jord, lod til at ikke have nogen form eller tækkelighed. Da det blev hævdet at den var af himmelske oprindelse, blev Nazarets mennesker rasende, og kastede den fra sig. Judas og Jerusalems indbyggere to denne vin fra Guds egen plante, og brænde den, og trampede den under fode, håbede derved at ødelægge den for altid. Men nu fjernede Vingårdsejeren sin dyrebare vin, og plantede den i sin egen have, hvor ødelæggeren ikke kunne nå den. Stokken og roden blev skjult for menneskers øjne, men ”grenene krøb stadig over muren.” Således kunne vævet forenet med vinen, og få del af dens næring, disse blev grene, og blomstrede og frembragte frugter.