Review and Herald 20/09 1881

Den sande vin

De, som har del i Kristi sagtmodighed, renhed og kærlighed, vil fryde sig i Gud og sprede lys og glæde blandt alle deres omgivelser. Tanken om, at Kristus døde for at opnå det evige livs gave for os, er nok til at fremkalde den mest oprigtige og inderlige taknemmelighed i vore hjerter og til at få den mest jublende lovprisning til at lyde fra vore læber. Guds forjættelser er rige og fuldkomne og gavmilde. Hvem der ved Kristi kraft vil gå ind på betingelserne, kan selv gøre krav på disse forjættelser med al deres velsignelse. Og når han således er blevet rigeligt forsynet fra Herrens skatkammer, kan han på sin færd gennem livet "vandre Herren værdigt" og ved et gudfrygtigt eksempel være til velsignelse for sine medmennesker og ære sin Skaber. Mens vor Frelser ville vogte sine disciple for selvsikkerhed ved denne påmindelse: "Uden mig kan I slet intet gøre," knyttede han hertil til vor opmuntring denne nådige forsikring: "Den, som bliver i mig, ..... bærer megen frugt."

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.