Podekvisten bliver en del af den levende vin, ved at danne fuldstændig enhed med den. Sådan er det med synderen. Ved anger og tro, bliver han forbundet med Jesus Kristus, og lever i ham. Denne forbindelse forbinder sjæl til sjæl, - den begrænsede med den ubegrænsede. Men i modsætning til naturen, bringer den gren, som er blevet forenet med den sande vin, ikke sine egne slags frugter, men den vinds frugter som den er blevet en del af. Kristi Ånd, flyder ind i alles hjerter som faktisk er forenet med ham, gør dem til en del af guddommelig natur. De bliver rene, ligesom han er ren. Alligevel er de sande disciple de sidste gør krav på denne dyrebare frugt. ”Som han skænkede os i den elskede.” genstand for deres himmelske Faders stadige omsorg og ufejlbarlige barnhjertighed, føler de at de er den guddommelige gunst uværdige, og har en for levende fornemmelse af fuldstændig afhængighed af Gud, til at prale af deres ophøjede position.