Der er ingen grund til at tvivle eller frygte for at værket ikke vil lykkes. Gud går foran og han vil sætte alt i system. Hvis noget trænger til at justeres i forbindelse med værkets ledelse, vil Gud tage sig af det. Han vil udvirke at det som er forkert, bliver rettet. Lad os have tro på at Gud vil føre det ærekære skib med hans folk om bord sikkert i havn. Da jeg for mange år siden rejste ad søvejen fra Portland, Maine, til Boston, kom vi ud i en storm og store bølger kastede os frem og tilbage. Lysekronerne faldt ned og de store kufferter rullede fra side til side som baller. Passagererne var bange, mange skreg op og ventede med ængstelse på døden. Efter et stykke tid kom lodsen om bord. Kaptajnen stod i nærheden af lodsen idet denne overtog styringen og han gav udtryk for frygt for den kurs skibet blev styret efter. "Vil du overtage?" spurgte lodsen. Kaptajnen var ikke klar til det, for han vidste at han ikke kendte farvandet godt nok. Nogle af passagererne blev ængstelige og sagde de var bange for at lodsen ville knuse skibet i mod klipperne. "Vil I overtage styringen?" spurgte lodsen, men de vidste at de ikke kunne påtage sig det. Når du tror at værket er i fare, så bed: "Herre, vær du vor lods. Bring os gennem de forviklinger vi er inde i og før os sikkert i havn." Har vi ikke grund til at tro at Herren vil føre os sejrende igennem?