Is it the disposition generally among servants to do as much as possible? Is it not rather the prevalent fashion to slide through the work as quickly, as easily, as possible, and obtain the wages at as little cost to themselves as they can? The object is not to be as thorough as possible, but to get the remuneration. Those who profess to be the servants of Christ should not forget the injunction of the apostle Paul, "Servants, obey in all things your masters according to the flesh; not with eye-service, as men-pleasers; but in singleness of heart, fearing God: and whatsoever ye do, do it heartily, as to the Lord, and not unto men; knowing that of the Lord ye shall receive the reward of the inheritance: for ye serve the Lord Christ."

Er det den almindelige tilbøjelighed blandt tjenere at gøre så meget som muligt? Eller er det snarere almindeligt at slippe fra arbejdet så hurtigt og så let som muligt og erholde sin løn for så få anstrengelser som muligt? Det er ikke deres mål at gøre arbejdet så grundigt som muligt, men bare at få deres betaling. De, som bekender sig til at være Kristi tjenere, bør ikke glemme apostelen Paulus formaning: i trælle; adlyd jeres herre efter kødet med frygt og bæven i jeres hjertes enfold, som Kristus; ikke med øjentjeneste, som de, der vil tækkes mennesker, men som Kristi tjenere, så i gør Guds vilje af hjertet, idet i med god vilje gør tjeneste som for herren og ikke for mennesker, idet i ved at hvad godt enhver gør, det skal han få igen af herren, hvad enten han er træl eller fri.