Review and Herald 23/09 1873

Laodikæamenigheden (fortsat)

Et helt år går hen, og et andet er kommet, og endnu er der ingen regn. Jorden svides af, som om en brand havde været hen over den. De blomsterne marker er som den svidende ørken. Luften bliver tør og kvælende, støvstormen forblinder øjnene, og næsten stopper for åndedrættet. Baldyrkernes lunde er uden blade, og skovens træer giver ingen styrke, men viser sig som skeletter. Sult og tørst virker på mennesker og slår med en forfærdelig dødelighed.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.