Vi erkender det store behov for at drive missionsarbejde og bringe sandheden ud ikke blot til fremmede lande, men også til vore nærmeste omgivelser. Der er større og mindre byer, hvor der ikke er gjort noget forsøg på at frelse mennesker. Burde ikke familier, som kender den nærværende sandhed, bosætte sig i disse byer og landsbyer og der plante Kristi banner og arbejde i al beskedenhed, ikke på deres egen måde, men efter Guds anvisning for at bringe lyset til mennesker, som ikke har kendskab til det? Når menigheden virkelig bliver besjælet af budskabets ånd, vil den sætte alle kræfter ind på at frelse mennesker, for hvem Kristus gav sit liv. De vil trænge ind på nye områder. Medlemmer, som ikke er ordinerede som prædikanter, vil være Guds medarbejdere og besøge menighederne og forsøge at styrke det, der er tilbage og som er ved at dø. Lægbrødre vil Bytte til mindre og større byer og tilsyneladende afsidesliggende steder for at lade lyset, Gud har givet dem, skinne for andre. Nogle af de mennesker, de møder, vil måske ikke være de mest lovende emner, men det eneste, man skal spørge om, bør være, om de kan komme i harmoni med Kristus. Vil de få del i hans Ånd, så deres indBydelse i ord og gerning kan forkynde hans dyder, i hvem sandhed og retfærdighed har sin oprindelse?