Review and Herald 30/09 1873

Laodikæamenigheden (fortsat)

Tidlig om morgnen, stod Elias på Karmels bjerg, omgivet af det frafaldne Israel og Baals profeter. Han står uforfærdet, han, en ensom mand, i den overmådelige hær. Den mand, som hele riget har anklaget med hele veernes tyngde, står foran dem, uforfærdet, ubemærket af synlige hære og imponerende opvisning. Han står, iklædt sin grove klædning, med ærbødig alvor i sit ansigt, som at han var fuldt klar over hans hellige opgave, som Guds tjener, at effektuere hans befalinger. Elias fæstede sine øjne på bjergenes højeste kam, hvor der tidligere havde stået altre for Jehova, hvor bjergene var dækket af blomstrende træer og blomster. Guds skamplet var nu over det, og hele Israels ødelæggelse, var for det fulde øjesyn, over Jehovas nedbrudte altre, og der kunne Baals altre ses. Akab står ved Baalpræsternes hoved, og alle venter ivrigt, i frygtelig forventning på Elias ord.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.