Ser vi på os selv, ser vi kun svaghed og vi glemmer Guds hensigt med os. Vi glemmer at han vuderede os så højt at han gav Kristus i døden for os. Hvorledes kan vi efter alt det der er blevet gjort for os, skuffe Kristusved at unlade at leve det liv, som han har gjort det muligt for os at leve? Lad os ikke længere tale om vor Uduelighed og Mangel på Kraft. Lad os, forglemmende hvad der ligger bag os, jage fremad på Løbebanen mod Himmelen. Lad os ikke forsømme nogen Anledning, som hvis den benyttes ret kan gøre os mere nyttige i Guds Tjeneste. Da skal Hellighed lig Tråde af Guld blive indvævet i vore Liv, og Englene, der ser vor Helligelse vil gentage Løftet: En Mand gør jeg sjældnere end Guld og et Menneske end Ofirs Guld. Hele Himmelen glæder sig, når svage, fejlende menneskelige Væsener overgiver sig til Jesus og lever hans Liv.