"For denne sags skyld bøjer jeg mine knæ for Faderen, efter hvem ethvert faderforhold i Himmel og på jord har sit navn; og jeg beder om, at han efter sin herligheds rigdom vil give jer, at I med kraft må styrkes ved hans Ånd i det indre menneske, at Kristus må bo ved troen i jeres hjerter, og at I må blive rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, så at I sammen med alle de hellige må kunne fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, og kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I kan fyldes med hele Gudsfylde." Hvordan kan vi bringe vor forkrøblede åndelige tilstand til at harmonere med fremstillingen i vort skriftsted,d er beskriver kudnskabens fylde, som det er vort privilegium at eje? Hvordan kan himmelen se på os, som har haft enhver åndelig og timelig fordel, som vi kunne vokse i nåde, når vi ikke har gjort brug af vore muligheder? Apostlen skrev ikke disse ord for at vække falske forhåbninger hos os, for at bedrage os eller for at hæve vore forventninger, blot for at vi skulle blive skuffet i vor erfaring. Hn skrev disse ord for at vie os, hvad vi kan og må være, hvis vi skal være arvinger til Guds rige. Hvordan kan vi samarbejde med Gud, hvis vi har en forkrøblet erfaring? Vi har en kundskab om den kristnes privelegium og bør søge efter den dybe, åndelige forståelse af Guds ting, som herren ønsker, vi skal have. Tror vi virkelig på Bibelen? Tror vi virkelig, at vi kan få kundskab om Gud, der fremstilles for os i dette skriftsted? Tror vi på at hvert ord, der udgår af Guds mund? Tror vi på de ord, der er blevet talt af profeter og apostle, af jesus kristus, som er ophavsmanden til alt lys, og alle velsignelser, og i hvem bor al rigdommen og fylden? Tror vi virkelig på gud og på hans Søn?