De sande Kristi efterfølger vil ikke påberåbe sig skrydende hellighed. Det er ved Guds lov at synderen overbevises. Han ser sin egen syndighed i modsætning til den fulde retfærdighed som han vil nye, og dette leder ham til ydmyghed og anger. Han bliver forsonet med Gud gennem Kristi blod, og idet han fortsætter med at vandre med Ham, vil han få en klarere fornemmelse af helligheden i Guds karakter og hvor vidtrækkende hans krav er. Han vil klarere kunne se sine egne mangler, og vil møde behovet for stadig anger, og troen på Kristi blod. Han som bærer en stadig fornemmelse af Kristi tilstedeværelse med sig, kan ikke føje selviskheden eller selvretfærdigheden. Ingen af profeterne eller apostlene har pralet af hellighed. Jo nærmere de kommer til karakterfuldkommenheden, des mindre værdig og retfærdig ser de sig selv. Men dem som har den mindste fornemmelse af Jesu fuldkommenhed, dem hvis øjne er mindst rettet mod ham, er dem som gør de største krav på fuldkommenhed.