Fra Hamborg tog str. Dahl direkte til Kristiania, og vi blev overladt til rejse selv, så godt vi kunne. Dem som var vandt til at rejse i De Forenede Stater, med een rejse fra Atlanterhavet til Stillehavet uden at skifte land eller sprog, og rejse næsten fire tusinde miles med tre eller fire skift og en smugle forsinkelse, bemærker knapt nok Europarejsens vanskeligheder, for dem som kender så lidt til andre sprog end engelsk, hvor vi hver dag kommer til et nyt land, med fremmede sprog, dets særlige skikke, dets toldhuse og hyppige skift. Ikke desto mindre fandt vi i Malmø venlig embedsmand som kunne tale engelsk, og som ydede os hjælp. Da vi tog toget til Ørebro, fik vi at vide at vi ikke skulle skifte vogne før midnat, og da vi havde en lukket kupe for os selv, besluttede vi os at bruge tiden til søvn. Alligevel blev vi vækket så pludseligt kl. 10. De svenske embedsmænd kom meget alvorlige til vor dør snakkede noget, som vi kun kunne tyde som "straxe," "straxe." Hvad der blev ønsket kunne vi ikke fatte, alligevel var det tydeligt at det hastede. Endelig lod de os forstå at vi straks skulle skifte tog, og søvnige samlede vi vore bagage op, og gik hvor de pegede hen.