Review and Herald 5/10 1886

Konferensen i Sverige

I Sverige er vi så meget nord på som Labrador og Hudson Bugten, og sommernætterne er meget lange. Den sidste nat på vor rejse kunne vi knapt nok kalde for nat. Solen gik ikke ned før efter kl. ni, og den lange skumring fortsatte til elleve. Ved kl 2 om morgen, var daggryet allerede ved komme over østhimlen, brede bælter af højrødt og guld reflekterede solens lys, som endnu ikke viste sig over horisonten. Klokken tre skinnede solen klart. Ved solopgang denne tidlige stund var et syn som vi aldrig før havde været vidne til.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.