Søndag formiddag fik vi et aet møde med brødre og søstre, og jeg talte i Town Hall. Det er det største tilhørslokale på stedet, og var overfyldt og mange var nødt til at stå. De som bedst kendte til lokalet, vurderede at der var tolvhundrede tilstede. Jeg har sjældent set mere intelligente og pænt udseende selskab. ”Unions afholds-lovprisnings koret”, kom frivilligt og sang. Dette kor, som bestod af cirka halvtreds stemmer, retfærdiggjorde den engelske kærlighed til musik ved at synge syv stykker, tre ved starten, to ved afslutningen og to ved velsignelsen. Alle vidste at jeg var fra Amerika, og jeg prøvede ikke at se engelsk ud, ved at efterligne engelske skikke. Jeg skammer mig ikke ved mit land, jeg er stadig afpasset mine enkle amerikanske optræden. Emnet den aften var Guds kærlighed, og da jeg ikke skulle reflekterede over det, før den store dag kom, hvor jeg igen skal møde hele denne forsamling, prøvede jeg bringe de dyrebare ting frem fra Gud, på en sådan måde, at deres tanker blev draget fra jorden til himlen. Men jeg kunne kun advare og formane, og fremholde Jesus som centrum for opmærksomhed, og en lyksalig himmel som evig løn til den der sejrer.