I vor omgang som kristne, mister vi meget ved manglende forståelse for hinanden, af en manglende omgængelighed. Han som taler om uafhængighed, og lukker sig selv op for sig selv, udfylder ikke den stilling som Gud ønsker at han skal have. Vi er alle Guds børn, gensidig afhængig over for hinandens lykke. Guds og menneskehedens krav kalder på os. Det er den rette dannelse af vor naturs sociale elementer, som pådrager os vore brødres sympati, og gør os lykkelige når vi arbejder på andres velsignelse. Himlens lykke er i den rene kommunikation med hellige ting, det harmoniske sociale liv med salige engle, og med de genløste som har vasket deres klæder, og gjort dem hvide i Lammets blod. Vi kan ikke være lykkelige så længe vi ikke er indhyllet i interessen til os selv. Vi bør leve i denne verden for at vinde sjæle til Frelseren. Hvis vi sårer andre, sårer vi også os selv. Hvis vi velsigner andre, så velsigner vi også os selv; for indflydelse fra alle gode gerninger, spejles tilbage til vore egne hjerter.