Intet vil give større åndelig styrke, eller mere sikker alvorlig vækst og dybe følelse, end at besøge og tjene den syge og modløse, og hjælpe dem til at se lyset og fæstne deres tro på Jesus. Der er pligter som nogle må gøre, ellers vil sjæle overlades til fortabelse. Kristne vil finde det som en velsignelse at gøre disse pligter, uanset hvor ubehagelige de måtte være. Kristus påtog sig den ubehagelige opgave på sig, at komme fra blivende renhed og uovertruffet herlighed til en bolig, en menneske blandt mennesker, i en verden forhærdet og formørket af kriminalitet, vold og syndighed. Dette gjorde Han for at frelse sjæle; og skal så dem der er genstand for en så forbavsende kærlighed og uforlignelig nedladenhed undskylde deres liv i selviskhed magelighed? skal de vælge deres eget behag, og følge deres egne tilbøjeligheder, og lade sjæle at gå tabt i mørke?