I Dusseldorf skiftede vi tog og blev nødt til at vente to timer på jernbanestationen. Her fik man lejlighed til at studere den menneskelige natur. Damerne kom ind, tog overtøjet af og betragtede så sig selv fra alle sider for at se, om deres påklædning var ulastelig. Derpå måtte de have lidt ekstra pudder på ansigtet. De dvælede længe foran spejlet for at ordne deres ydre klædedragt tilfredsstillende, så deres udseende kunne være det bedst mulige, når menneskers øjne så på dem. Jeg tænkte på Guds lov, det store moralske spejl, hvori synderen må betragte sig selv for at opdage manglerne i sin karakter. Hvis alle ville studere Guds lov, karakterens moralske målestok lige så flittigt og kritisk, som mange studerer deres ydre fremtræden ved hjælp af et spejl, og med det formål at rette og omdanne enhver brist i karakteren, hvilke forandlinger ville man så ikke med sikkerhed kunne vente at se. "Thi hvis nogen er ordets hører, men ikke dets gører, så ligner han en mand, der betragter sit eget ansigt i et spejl; når han har betragtet sig selv, går han bort og glemmer straks, hvordan han så ud." Jak. 1,23-24. .....