Vi burde ikke betragte dem letsindigt eller ligegyldigt. Men ligesom vi ville betragte yndige blomster ..... og fryde vore sanser ved deres skønhed og duft, netop sådan burde vi tage Guds forjættelser frem, én for én, og undersøge dem nøje, fra alle sider tilegne os deres rigdom og lade os lindre, trøste, opmuntre og styrkes ved dem. Gud har sørget for al den trøst, sjælen behøver. Den passer for den venneløse, dem, som er ramt af fattigdom, for de rige, de syge, dem, som sørger alle kan de få den hjælp, de trænger til, hvis de vil se og gribe om løfterne i tro. Gud spreder velsignelser over hele vor sti for at gøre livets besværlige vej lysere, og vi vil gerne tage imod al denne trøst og disse beviser på Guds kærlighed med et taknemmeligt hjerte.