Basel by var et vigtigt sted for protestantiske reformatorere. De store sneklædte bakker i Schweiz var blandt de første der kastede morgenlys, og annoncerede reformationens opkomst. Og Basel var et af de punkter hvorfra morgensolens stråler kom, og som de spredte sig over landene omkring. Tidligt i det sekstende århundrede blev der nedsat et lille råd af købstadskarakter i Basel. Man frygtede en borgerkrig, folk gennemgik natten med vågen. Byens myndigheder prøvede forgæves at forlige papisterne og reformatorerne halvvejs. Reformatortorerne fordømte messerne, og papisterne krævede at de fortsatte. Tolvhundrede folk som sympatiserede med lutheranerne insisterede på at det ikke længere skulle udskydes. De mødte op en aften med fakler, og sagde til vakkelmodige senator: ”Hvad du ikke har kunne gøre i tre år, vil vi gøre på en time.” Så begyndte de deres arbejde med at nedbryde billeder, og begå andre voldsomme handlinger. Til dette sagde Erasmus meget klogt: ”Jeg er meget overrasket over at de ikke kan udføre mirakler for at redde sig selv; tidligere reagerede helgener kraftigere, uden at blive så krænkede som I er.” Således blev reformationen åbnet op Schweiz, midt i et hæftigt røre, og Basel blev hovedkvarteret. Det blev universitetssædet, og det bedste sted for dets elever. Der har også været mange trykkerier. Her fik Zwingli sin første uddannelse; her udgav Erasmus det Nye Testamente, som han oversatte fra originalt græsk til latin; her gjorde Frobenius trykkeren berømt, og udgav Luthers skrifter, og spredte dem i en kort periode i Frankrig, Spanien, Italien og England; og her tilbragte John Fox også en del af hans eksil, med at få trykt nogle af hans bøger. Han var plaget af fattigdom og forfølgelse, og vi mente at han vandrede hid og did i de omliggende højde steder, som sagde med tanke på de tidligere eksiler: ”Vi sad ned, ja, vi græd, da vi erindrede Zion,” medens han udgav det første afsnit af ”Martyrernes bog”.