Ren og ubesmittet religion er ikke en følelse, men en udfoldelse af kærlighedens og barmhjertighedens gerninger. En sådan religion er nødvendig, hvis man skal eje sundhed og lykke. Den trænger ind i sjælens besmittede tempel, og med en svøbe driver den de syndige snyltegæster ud. Idet den tager tronen i besiddelse, helliger den alt ved sin nærværelse og oplyser hjertet med de klare stråler fra retfærdighedens sol. Den åbner sjælens vinduer mod himmelen og lader Guds kærligheds solskin slippe ind. Den bringer med sig stilhed og ro, fysisk, mental og moralsk styrke vokser thi himlens atmosfære fylder sjælen med liv og virksomhed. Kristus, herlighedens håb, får sin skikkelse i det indre.