"We may call upon the friends of the temperance cause to rally to the conflict and seek to press back the tide of evil that is demoralizing the world; but of what avail are all our efforts while liquor selling is sustained by law? Must the curse of intemperance forever rest like a blight upon our land? Must it every year sweep like a devouring fire over thousands of happy homes? We talk of the results, tremble at the results, and wonder what we can do with the terrible results, while too often we tolerate and even sanction the cause. The advocates of temperance fail to do their whole duty unless they exert their influence by precept and example--by voice and pen and vote--in favor of prohibition and total abstinence. We need not expect that God will work a miracle to bring about this reform, and thus remove the necessity for our exertion. We ourselves must grapple with this giant foe, our motto, No compromise and no cessation of our efforts till the victory is gained. . . .

"Vi kan opfordre afholdssagens venner til at samle sig til kamp og søge at drive den ondskabens flodbølge tilbage, som demoraliserer verden. Men hvad nytter alle vore anstrengelser, så længe spiritussalget opretholdes ved lov? Skal drikkeriets forbandelse for stedse hvile som en ødelæggelse over vort land? Skal den hvert år som en fortærende ild feje hen over tusinder af lykkelige hjem? Vi taler om følgerne, skælver over følgerne og undres over hvad vi kan gøre ved de frygtelige følger, medens vi alt for ofte ikke alene tåler, men også billiger årsagen. Afholdsforkæmperne forsømmer at gøre deres pligt fuldt ud, hvis de ikke ved påbud og eksempel, med mund og pen samt stemmeseddel gør deres indflydelse gælder til gunst for forbud og total afhold. Vi må ikke vente, at Gud skal udføre et mirakel for at gennemføre denne reform og således overflødiggøre vore anstrengelser; vi må selv stride mod denne kæmpemæssige fjende. Vort motto må være: Intet kompromis og ingen standsning i vore anstrengelser, før sejren er vundet . . . . .