Hvis vi sætter lid til Gud, og bringer vore trængsler til den store byrdebærer, skal vi finde hvile for vor sjæle. Da den fattige lamme mand blev bragt til det hus hvor Jesus underviste, omgav en tæt skare døren, og spærrede adgangsvejen for Frelseren. Men tro og håb er blevet optændt i den fattige lidendes hjerte, og han forslog at hans venner vil tage ham hen bag om huset, bryde taget op, og lade ham komme ned til Kristi nærhed. Forslaget blev efterkommet, da den syge lå for fødderne af den mægtige Helbreder, var alt som menneskene kunne gøre for hans helbredelse blevet gjort. Jesus vidste at den lidende var blevet forpint med en fornemmelse af hans synder, og at han først finder lindring for denne byrde. Med et blik af den ømmeste medfølelse, talte Frelseren til ham, ikke som en fremmed, eller endog som en ven, men som en som var blevet taget imod i Guds familie: "Søn, vær ved godt mod; dine synder forlades dig"