Det var den forsikring som han ønskede mest. Hans svage sjæl havde givet efter for fristelse. Han havde hengivet sig i syndige tilbøjeligheder på bekostning af hellige ansvar og hellig betroelse, indtil han blev tortureret med tanken at han i virkeligheden var djævelens egen, forrådt i hans hænder, og under hans kontrol. Men en som kunne bryde Satans stærke hænder havde talt, og synderen blev tilgivet, fangen sat fri; og idet håb og fred sprang op i hans sjæl, kom der et alvorligt inderligt ønske om at fortælle enhver beretningen om hans udfrielse. Oh, for sundhedens skyld kunne han også pege andre til syndernes ven! De omkringstående farisæere var fyldt med større bitterhed på grund af Frelserens ord, og de tænkte ved sig selv: "Hvor kan denne mand sige sådan noget? Han taler gudsbespotteligt. Hvem kan forlade synder uden én, nemlig Gud?" Da gav Jesus dem det mest slående bevis på hans guddommelige karakter ved at vise, at han læste deres hjerters tanker som en åben bog. "Hvorfor tænker I ondt i jeres hjerter?" sagde han. "Thi hvad er lettest at sige: 'Dine synder forlades dig,' eller at sige: 'Stå op og gå?' Men for at I skal vide, at Menneskesønnen har magt på jorden til at forlade synder (så siger han til den lamme:) Stå op, tag din båre og gå hjem!" Den syge rejste sig og gik hjem. "Da nu folkeskaren så det, blev de grebet af frygt og priste Gud, som havde givet mennesker en sådan magt."