Se på den skønhed som stadig besmykker jorden, de knejsende træer, dens dække af levende grene, dens endeløse variation af blomster af enhver farvenuance og skær, farvet af den store Mesterkunsters dygtighed. Er det rationelt, er det mandigt, er det ærværdigt at tage imod gaver, og ikke erkende og takke Giveren? Den smukhed som glæder vor jordiske sti bør tale til vore hjerter om Guds kærlighed til sine skabninger. Det er kun en uklar gen spejlning af klarheden i det bedre land, dog ikke afsløret. Ved at beskue dette, kan vore tanker gribe herlighederne inden for, som "øjne ikke har set, eller intet øre hørt, heller har gået ind i menneskenes hjerte," men som "Gud har forberedt for dem som elsker ham."