Vi kan altid opvækkes og bliver opbragt når vi hører et stakkels faldent menneske udbryde: "Jeg er hellig; jeg er syndfri!" Ikke een sjæl som Gud har givet dette forunderlige syn på hans storhed og majestæt, har sagt ord der ligner dette. Tværtimod har de følt at de har synket ned i den dybeste sjælsydmyghed, idet de har set Guds renhed, og sat sig i modsætning med deres egen urenhed i liv og karakter. En lysstråle fra Guds herlighed, et glimt af Kristi renhed, trænger ind i sjælen, gør alle besmittede pletter pinligt tydelige, og blotlægger den menneskelige karakters deformitet og karakter. Hvordan kan nogen, som kommer frem for Guds lovs hellige standard, som tydeliggøre onde motiver, og uhellige ønsker, ugudelige hjerter, urene læber, og som blotlægger livet, - give sig til at prale af hellighed? Hans illoyale handlinger at sætte Guds lov ud af kraft, fremvises for hans øjne, og hans ånd slås og for pines under ransagelse af Guds ånds indflydelse. Dette vil han meget gerne, idet han ser storheden, majestæten renheden og den pletfrie karakter hos Jesus Kristus.