Review and Herald 16/10 1888

Kundskab til Kristus og selvet fører til ydmyghed

Der er mange evangelieprædikanter som behøver at have levende kul fra alteret af berøre deres læber, og helliggøre deres tunger og hjerter, til deres sjæle er renses, forældes, og forfines, og helt overgivet til værket. Kristi ydmyghed, sagtmodighed og elskelighed må karakterisere deres liv. Deres energi må repræsenteres af en engel der flyver i himlens midte. Herren vil give de helligede medarbejdere en ny og større erhvervelse, og vil sige: "Gå ud til høstmarken. Se, jeg er med jer i arbejdet i menneskelig bestræbelse." Det levende kul er symbol på renhed. Det berører læberne, intet urent ord vil falde fra dem. Det levende kul symboliserer styrken i de anstrengelser Herrens tjenere udøver. Gud hader al kulde, al almindelighed, alle billige anstrengelser. Dem som arbejder acceptabelt for Hans sag, må være mennesker der beder ofte, og hvis gerninger udføres i Gud, og de vil aldrig have grund til at skamme sig over deres nedskrevne gerninger. De vil få en overdådig adgang til vor Herre Jesu Kristi rige, og de vil få deres løn - endog det evige liv.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.