The church is the property of God, and God constantly remembers her as she stands in the world, subject to the temptations of Satan. Christ has never forgotten the days of his humiliation. In passing from the scenes of his humiliation, Jesus has lost none of his humanity. He has the same tender, pitying love, and is ever touched with human woe. He ever bears in mind that he was a man of sorrows and acquainted with grief. He forgets not his representative people who are striving to uphold his down-trodden law. He knows that the world that hated him, hates them. Although Jesus Christ has passed into the heavens, there is still a living chain binding his believing ones to his own heart of infinite love. The most lowly and weak are bound by a chain of sympathy closely to his heart. He never forgets that he is our representative, that he bears our nature.


Review and Herald 17/10 1893

Menigheden, Guds ejendom

Menigheden er Guds ejendom og Gud minder hende heletiden om at hun er i verdenen, genstand for Satans fristelser. Kristus har aldrig glemt sine dage i ydmygelse. På baggrund af episoderne fra hans ydmygelse, har Jesus ikke mistet nogen ved hans ydmygelse. Han har det samme tilbud, medlidende kærlighed og har denne eneste gang nogensinde prøvet den menneskelige smerte. Han har det nu i tankerne, at han har været et sorgens menneske og er blevet bekendt med skade. Han glemmer ikke hans udvalgte folk som stræber efter at holde fast ved hans undertrykte lov. Han ved at verdenen som hadede, ham, hader dem. Endskønt Jesus Kristus er taget til himlene, er der stadig en levende forbundet kæde med hans troende til hans eget hjerte med grænseløs kærlighed. De mest beskedne og svage er forbundet med en sympatiens kæde tæt til hans hjerte. Han glemmer aldrig at han er vores repræsentant, da han bærer på vores natur.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.