When men arise, claiming to have a message from God, but instead of warring against principalities and powers, and the rulers of the darkness of this world, they form a hollow square, and turn the weapons of warfare against the church militant, be afraid of them. They do not bear the divine credentials. God has not given them any such burden of labor. They would tear down that which God would restore by the Laodicean message. He wounds only that he may heal, not cause to perish. The Lord lays upon no man a message that will discourage and dishearten the church. He reproves, he rebukes, he chastens; but it is only that he may restore and approve at last. How glad my heart was made by the report from the General Conference that many hearts were softened and subdued, that many made humble confessions, and cleared away from the door of the heart the rubbish that was keeping the Saviour out. How glad I was to know that many welcomed Jesus in as an abiding guest. How is it that these pamphlets denouncing the Seventh-day Adventist Church as Babylon were scattered abroad everywhere, at the very time when that church was receiving the outpouring of the Spirit of God? How is it that men can be so deceived as to imagine that the loud cry consists in calling the people of God out from the fellowship of a church that is enjoying a season of refreshing? O, may these deceived souls come into the current, and receive the blessing, and be endued with power from on high. By Mrs. E. G. White.


Review and Herald 17/10 1893

Menigheden, Guds ejendom

Når mennesker påstår at have et budskab fra Gud, men i stedet for at bekrige fyrstendømmer og kræfter og denne verdens mørke regler, så laver de et hulrum og retter de krigsførende våben mod menighedens kamplyst, så bliver den bange for dem. Gud har ikke givet dem en sådan byrde. De ville rive det ned som Gud ville genoprette med laodikea budskabet. Han sårer kun det han kan helbrede, ikke for at krænke. Herren pålægger intet menneske et budskab som vil afskrække eller berøve modet fra menigheden. Han irettesætter, han dadler, han revser; men det er kun for at han kan genopbygge og bifalde til sidst. Hvor blev mit hjerte dog glad for den rapport fra general konferensen hvor mange hjerter blev blødgjorde og underlagte, hvor mange gjorde sig ærlige tilståelser og rensede det snavs væk fra deres hjertedør som holde frelseren ude. Hvor glad blev jeg for at vide at mange bød Jesus velkommen ind som en varig gæst. Hvordan er det at disse polemiske skrifter voldsomt anklager Syvende Dags Adventistmenigheden som Babylon der spredes ud overalt, på netop det tidspunkt hvor menigheden modtog udgydelser fra Guds Ånd? Hvordan kan det være at mennesker kan blive så bedraget så det forestiller sig det høje råb stemmer overens med kaldet af Guds folk ud af fællesskabet fra en menighed der for en tid nyder opfriskning? Oh, må disse bedragede sjæle komme på rette veje og modtage velsignelse og blive udstyret med kraft fra det høje.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.