I denne tekst bruges en af de offentlige spil der var så berømt på Paulus’ tid til at illustrere det kristne væddeløb. Deltagerne i dette kapløb er underlagt en så smertelig træningsproces, praktiserer den hårdeste selvfornægtelse, at deres fysiske kræfter kunne være i den bedste tilstand, og så bruges disse kræfter til det yderste for at vinde en forgængelig rigdoms ære. Nogle har aldrig kommet sig over virkninger. På grund af dette frygtelige pres, ville mænd nogle gange falde under kampløbet, bløder fra mund og næste, og andre udåndede livskraften, greb fast den fattige papirlap, som havde kostet dem så dyrt.