Alle tings ende er nær, og i betragtning af den korte tid, bør vi som et folk våge og bede, og under ingen omstændigheder lade os splitte fra det højtidelige beredelsesarbejde for den store begivenhed foran os. Fordi tiden tilsyneladende er fremskredet, er mange blevet ubekymrede og ligeglade med deres ord og handlinger. De indser ikke deres fare, og ser og forstår ikke vor Guds barmhjertighed, når deres prøvetid forlænges, så de kan få tid til at forme karakteren for fremtiden, evigt liv. Hvert øjeblik er af højeste værdi. De får tilstået tid, ikke til at bruge til deres eget behag og blive beboere på jorden, men bruges på at overvinde alle defekter i deres egen karakter, og hjælpe andre med at se hellighedens skønhed, ved deres eksempel og personlige arbejde. Men Gud har et folk på jorden, som i tro og helligt håb nedsporer rækken af hurtigt opfyldende profetier, og prøver at rejse deres sjæle, i at adlyde sandheden, så de ikke findes uden bryllupsklædningen når Kristus viser sig.