Noa forkyndte folk for sin tid, at Gud vil give dem et hundrede og tyve år til at angre deres synder, og søge tilflugt i arken; men de afviste den nådige indbydelse. De fik rigelig tid til at vende sig fra deres synder, overvinde deres sårlige vaner, og udvikle en retfærdig karakter; men tilbøjeligheden synd, hvor mange først er svage, styrkes dette ved gentagende eftergivenhed, og haster dem over til uoprettelig fordærv. Guds nådige advarsel, forkastes af hånsmænd, med hån og foragt, og de efterlades i mørke, at følge den kurs deres syndige hjerter har valgt. Men deres vantro forhindrer ikke det som er forudsagt. Det skete, og stor var Guds vrede som kunne ses i det generelle fordærv.