Fredag formiddag deltog vi ved deres første møde. Mange af vidnesbyrdene var fremragende; men andre var ikke af en karakter der viser at dem der frembar byggede på sikkert fundament. Vi er i denne verden for at forme en karakter for evigheden. Gud ønsker ikke at hans folk hele tiden skal være under dom. Han vil at de skal lære at stole på ham. Vi skal ikke være tilfredse med blot formelle bønner; vi må komme til Jesus som til en ven, og fortælle ham om vore bekymringer, forviklinger og prøvelser af enkelt hjerte og på en bestemt måde, og han vil bære vore byrder for os. Når vore tankesind og liver bliver indviklet, kan vi tage dem til Ham som ved præcis hvordan de reddes ud. Men efter at vi har bedt Gud at gøre dette for os, så lad os hvile hos ham. Det er her at så mange går fejl. De fortæller Herren om alle deres problemer, og så fortsætter de med at bekymre sig om det samme. De beder om deres bekymringer og synder, men kaster ikke deres bekymringer bort eller ophører ikke med at synde. Jesus indbyder os til at kaste alle vore bekymringer på ham, for han har omsorg for os; lad os da lade dem være hos ham, og tage imod hans fred og hvile i vore hjerter.