Vi følte at det Sande Vidnes budskab til Laodikæamenigheden gjaldt særlig meget til dette folk. Der blev vist en ånd af selvtilfredsstillelse fra manges side af. Man er tilbøjelige til at være tilfreds med sandhedens former og teorier; og som følge deraf er de blot dværge i Guds sag, hvor de kunne være giganter. Som et folk er vi i overhængende fare; for vi bliver overfladiske, og mangler praktisk gudsfrygt. Vi modtager aldrig den velsignelse til vore lejrmøder, som det er vort privilegium at få; for vi stopper for hurtigt med at anstrenge os. Der er nogle som giver bekendelser i almindeligt; men det virkelige onde står uberørt. Der er ingen fornemmelse for syndens hadefuldhed. Der angres ikke med sønderbrudt hjerter; man bekender at forlade verden, men livet bliver stadig styret af dets principper.