Idet han taler om Satan, siger vor Herre: "Han står ikke i sandheden." Engang var han en skærmende kerub med herlig skønhed og hellighed. Han stod næst efter Kristus i rang og karakter. Det er fra Satan, at selvophøjelsen stammer. Han blev skinsyg på Kristus og kom med falske anklager imod ham og skød derefter skylden på Faderen. Han misundte Kristus og Faderen deres stilling, og han vendte sig bort fra sin troskab mod Himmelens leder og mistede sin høje og hellige stilling. Selv om englene kendte Gud og Jesus Kristus, og selvom de var lykkelige i den herlige tjeneste, de udførte for Himmelens Konge, bedrog den onde alligevel mange af dem ved sin uærlige fremstilling af Kristus og Faderen, vandt sig deres støtte og knyttede dem til sig i oprøret. Satan og hans sympatisører erklærede sig åbenlyst for at være Guds modstandere og grundlagde deres eget djævelske rige og hejste oprørsfanen mod Himlens Gud. Alle ondskabens magter og myndigheder sluttede op om arbejdet med at omstyrte Guds herredømme.