Satan har med bedragerisk kraft udformet og indført en mangfoldighed af vildfarelser for at tilsløre sandheden. Vildfarelse kan ikke stå alene og ville hurtigt uddø, hvis den ikke fæstnede sig som en parasit på sandhedens træ. Vildfarelsen henter liv fra Guds sandhed. Menneskets overleveringer slutter sig som svævende mikrober til Guds sandhed, så mennesker regner dem for en del af sandheden. Gennem falske læresætninger vinder Satan fodfæste og tager menneskenes tanker til fange og får dem til at holde fast ved teorier, som ikke har noget grundlag i sandheden. Mennesker underviser dristigt med menneskebud, som om det var læresætninger; og efterhånden som over. leveringerne fortsætter fra slægt til slægt, får de magt over menneskesindet. Men tiden gør ikke vildfarelse til sandhed, lige så lidt som dens tyngende vægt får sandhedens træ til at blive en parasit. Sandhedens træ bærer sin egen uforfalskede frugt, der viser dens virkelige oprindelse og natur. Vildfarelsens parasit bærer også sin egen frugt, der gør det klart, at dens karakter er forskellig fra planten af himmelsk oprindelse.