Kristus blev af Gud sendt til denne verden, for at han skulle påtage sig vor menneskelige natur. Den hemmelighedsfulde forening mellem den menneskelige og den guddommelige natur skulle indgås. Kristus skulle blive menneske, for at han i så stor udstrækning som muligt kunne åbenbare mysterierne i frelsens videnskab. Men frelsesplanen overstiger langt det menneskelige sinds fatteevne. Guds store nedladenhed er et mysterium, vi ikke kan trænge til bunds i. Planens storhed kan ikke fattes fuldt ud, og den uendelige visdom kunne heller ikke lægge en plan, der ville overgå den. Den kunne kun lykkes ved at iføre guddommeligheden menneskelighed ved at Kristus blev menneske og led under den vrede, synden havde fremkaldt på grund af overtrædelsen af Guds lov. Ved hjælp af denne plan kan den store og frygtelige Gud være retfærdig og alligevel retfærdiggøre alle, det tror på Jesus, og som modtager ham som deres personlige Frelser. Det er Himmelens videnskab at frelse menneskene fra den evige fortabelse, frelsens videnskab, og den lykkes gennem legemliggørelsen af Guds Søn og gennem hans sejr over synden og døden. Enhver jordisk intelligens forbløffes, når den søger at fatte denne plan.